Marts er skudt i gang, og forude venter et hav af forårsfyldte oplevelser. OplevByen guider dig til, hvad du kan bruge forårsmånederne på.
København begynder så småt at fejre at vinteren lakker mod enden og at foråret spirer frem. Nyd det bedste af byen og få inspiration til, hvad du kan opleve på denne tid af året.
Spis og drik udenfor
København fejrer, at de kolde vintermåneder er forbi og rykker derfor cafébordene udenfor. På restauranter, cafeer, barer og madmarkeder kan du nyde mad, drinks, solrigt vejr og godt selskab under åben himmel. Kødbyens Mad og Marked står klar med masser af fristende boder og du kan nyde Copenhagen Streetfoods gode stemning og udsigten til vandet. Endnu et sikkert forårstegn finder du hos Nyhavns mange spisesteder og barer, der byder på udendørsservering, jazztoner og madmarkeder.
Haver og parker
Når foråret melder sin ankomst er Københavns mange smukke, grønne oaser et besøg værd. Her kan du gå en tur, slappe af, solbade eller holde picnic. Kongens Have, Botanisk Have og Frederiksberg Have er oplagte samlingssteder, når vejret er godt. Der går heller ikke længe før alléen med de smukke lyserøde blomster på Bispebjerg Kirkegård springer ud og melder forårets ankomst. Også i Langelinje Park, Assistens Kirkegård og Kongens Have kan du nyde de flotte blomstrende træer.
Parkmuseerne
Parkmuseerne er for dig, der gerne vil kombinere kultur med natur. Det grønne museumskvarter består af seks museer: Den Hirschsprungske Samling, Filmhuset, Rosenborg Slot, Statens Naturhistoriske Museum, Davids Samling og Statens Museum for Kunst. De er alle indenfor gåafstand og er placeret i et område, der strækker sig fra Kongens Have til Østre Anlæg Park.
En billet til parkmuseerne koster 195 kr
Læs mere om billetter til parkmuseerne her