Assistens Kirkegård

Assistens Kirkegård er et grønt åndehul på det tæt befolkede Nørrebro. Et yndet sted at gå tur, søge ro og fordybelse og se på gravsteder for kendte danskere

Natur
Assistens Kirkegård er en grøn oase midt på det travle Nørrebro. Over 10.000 personer går hver dag gennem kirkegårdens porte. Nogle cykler igennem på vej til og fra arbejde. Andre går tur med hunden eller barnevognen eller spiser frokost i kirkegårdens grønne parkrum. Andre igen besøger kirkegården som en kulturhistorisk have. Mange store kendte danskere som Søren Kierkegaard, Hans Scherfig, H. C. Andersen og Dan Turèll ligger begravet på Assistens.

Se et kort over Assistens Kirkegård her med ruter, der knytter sig til kendte personer og historiske begivenheder.

Kultur
Kulturcenteret ASSISTENS er et videnspædagogisk aktivitetscenter, der formidler kirkegårdens historie og emner inden for kunst-,kultur- og identitetshistorie. Det gøres gennem rundvisninger, kreative værksteder, musik, teater og performance, udstillinger og sanseoplevelser i kirkegårdens haverum.

Se kalenderen med alle kulturcenterets aktiviteter her.

Praktisk information

Adresse
Kapelvej 4,
Postboks 448
2200 København N

Kontakt
Telefon: 33 66 91 20 / 35 37 19 17 (kulturcenter)
Mail: center@assistens.dk

Åbningstider
1. april – 30. september kl. 7.00 – 22.00
1. oktober – 31. marts kl. 7.00 – 19.00

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!