Mindelunden Ryvangen

Et af de sorteste kapitler i dansk historie kommer meget tæt på i Mindelunden i Ryvangen. Her mindes de personer, som mistede livet i kampen mod den tyske besættelsesmagt i perioden 1940-45

Mindelunden fremstår som en smuk og værdig park, som giver besøgende stof til eftertanke.

Henrettelsesplads
I 1893 blev Vognmandsmarken og Ryvangen brugt som øvelsesterræn for ingeniørtropperne. På dette tidspunkt blev Svanemøllen kaserne ligeledes opført. Da værnemagten i 29. august 1943 overfaldt kasernen blev øvelsesterrænet gjort til henrettelsesplads og begravelsesplads for danske modstandsfolk. Det var først efter krigen, at offentligheden fandt ud af, hvad der foregik i Ryvangen. To år efter, at tyskerene overtog kasernen, 29. august 1945, blev der samlet 106 kister med dræbte danske modstandsfolk på Christiansborgs slotsplads. Kisterne blev transporteret gennem byen og ud til Ryvangen.
I dag står der tre bronzepæle på det sted, hvor henrettelserne fandt sted. Fyrretræspælene, som blev brugt under krigen blev taget ind på Frihedsmuseet. Det giver nærmest kuldegysninger at stå på stedet, hvor man ved at mennesker er blevet skudt. 

Mindesteder
Udover mindet om henrettelsespladsen, så finder man også Mindemuren, hvor 151 navne på danske modstandsfolk, som er sporløst forsvundet, figurerer. Der er desuden skulpturer, mindetavler, og monumenter, som alle er til minde om danskere som på den ene eller anden måde ofrede sig imod nazisterne. Parken og monumenterne giver samlet en den helt rigtige stemning til et alvorligt emne.

 

Praktisk information

Adresse
Tuborgvej 33
2900 Hellerup

Kontakt:
Telefon:3962 1469
Hjemmeside

Åbningstider
Januar-April: 10-16

Maj-August: 10-19

September-Januar: 10-16

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!