Er du klar til Dining Week i efterårsferien?

Dining WeekThe Fat Pike er blot en af de over 140 restauranter, du kan besøge på den kommende Dining Week i efterårsferien. Foto: Dining Week.

Spis, støt og vælg imellem mere end 130 unikke 3-retters menuer og eksklusive 10-retters serveringer på et væld af restauranter under den kommende Dining Week i uge 42. Prisen er som altid lav og fast.

Da Dining Week blev grundlagt i 2011 var det på baggrund af finanskrisen, og restaurantfestivalen havde til formål at hjælpe de danske restauratører i gang igen. Trods de kedelige omstændigheder dengang, blev Dining Week et populært koncept, som hvert år siden har forvandlet uge 7 til en landsdækkende restaurantfestival. Og i de seneste fem år har madelskende danskere også kunnet spise ude til Dining Week i uge 42 (efterårsferien).

Nu, hvor der er åbent for køb af billetter til over 140 restauranter for dette års uge 42, gentager historien sig. Restaurationsbranchen har lidt under coronakrisen, og selvom genåbningen har gjort det muligt igen at have spisende gæster i restauranterne, er det ikke nok til at gøre op for de store tab under nedlukningen. Så selvom der stort set altid er en god grund til at gå ud at spise, er der i år mere end almindelig god grund til at besøge restauranterne.

3 retter eller 10 serveringer til fast lav pris

Som altid er konceptet at prisen er fast og lav. Gæster kan vælge mellem over 130 unikke 3-retters menuer og de eksklusive menuer med 10 serveringer hos et mindre udvalg af restauranter. Blandt de deltagende restauranter finder man Brace, Vækst, Fleisch, Boathouse, Nærvær, Helenekilde Badehotel, Bernstorff Slot, Bøf & Ost, Spuntino og Aamanns Etablissement – blot for at nævne nogle. De restauranter, som tilbyder en eksklusiv menu med 10 serveringer til 525 kr., er Kokkeriet, Restaurant SILO, Aamanns 1921, Selma, Restaurant SuRi (Holbæk), Støvlet Katrines Hus (Sorø) og Bror Ditlev (Kolding).

– Med 10-serveringskonceptet, som vi introducerede til vores 10-års jubilæum i februar, har vi kunnet tilføje nye toprestauranter til listen. Det er en mulighed for at få en højere gastronomisk oplevelse, og konceptet henvender sig til de gæster, som er sultne på mere gastronomi end tre retter,” fortæller marketingansvarlig Nusha Riis Hassani fra Copenhagen Food, der står bag Dining Week.

Dining Week finder sted over hele landet i uge 42 , der løber fra den 9. – 18. oktober. Pris:  225 kr. + gebyr pr. person for en tre-retters menu. 525 kr. + gebyr pr. person for en 10-serveringsmenu.

Læs mere om restauranterne og køb billetter til Dining Week uge 42 her.

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!