4 gåture i foråret, der snart springer ud

Foto: Valbyparken, Københavns Kommune

Gå foråret i møde. Her er fire friske forslag til ture i parker og grønne områder.

Byens største park

Byens største park er ikke Fælledparken, som mange tror – men derimod Valbyparken, der ligger i grænseområdet mellem Valby, Sydhavnen og Hvidovre. Udover almindelige græsområder udmærker denne – i forhold til størrelsen – meget lidt besøgte park sig også ved en kæmpe rosenhave med et utal af arter. Men det er naturligvis ikke lige nu højsæson for roser. Desuden findes der en række temahaver, som haveejere kan finde inspiration i. Desuden er der cafe, legeplads og grillsteder.

Sydhavnstippen

sydhavnstippenI umiddelbar nærhed af Valbyparken ligger en endnu bedre gemt perle, Sydhavnstippen, som er et trekantet naturområde, hvor vegetationen passes af en flok får. Man kan også være heldig at støde på nogle alpakka-lamaer, som passer på fårene. Egentlig er det et tidligere lossepladsområde, og man kan da også stadig være ”heldig” at se gammelt skrammel stikke op af jorden. Men ellers er der dejligt og uforstyrret.

Vestvolden

Vestvolden

Vestvolden begynder ikke så langt fra de to førnævnte steder, for lige hvor Folehaven bliver til motorvej kan man dreje nordpå og komme ind på den gamle forsvarsvold, der aldrig fik nogen militær betydning, men som nu er et fremragende, rekreativt område, der strækker sig helt op til Herlev. Og ved Rødovre Parkvej (eller Jyllingevej) findes oven i købet Oplevelsescenter Vestvolden, hvor man kan lære om voldens historie og endda besøge Ejbybunkeren, Batteritogsmagasinet og Artillerimagasinet.

Landbohøjskolens have

landbohoejskolens have

Landbohøjskolens Have er nok den mest kendte af de her omtalte parker, beliggende midt på Frederiksberg. Oprindeligt er det en undervisningshave – og som sådan fungerer den også stadig – så der findes ca. 6000 forskellige træer og andre planter. Gartnerne sørger for, at der i hele sæsonen er et stort udvalg af blomster i blomst. Her er også fred og ro på trods af den centrale beliggenhed, så savner man en lille pause i den travle hverdag, er her en oplagt mulighed.

God fornøjelse!

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!