Så er det tid til at tilmelde sig et eller flere af byens mange motionsløb. Her er tre hurtige bud for alle de spurtende kvinder.
Foråret er i gang og sommeren nærmer sig med løfter om let sommertøj bl.a. bikinien.. Uanset om nytårsforsættet ikke helt holdt, så er det aldrig for sent at komme i gang med motionen. Så hvorfor ikke gøre det under festlige og hyggelige former, som for eksempelvis ved et af Københavns kvindeløb.
Feminas Kvindeløb på Østerbro
Femina holder traditionen tro kvindeløb på Østerbro i Fælledparken, hvor man mødes på den såkaldte Stævneplads ved Blegdamsfælleden. Løbet henvender sig til alle kvinder, der har lyst til at bevæge sig. Der er tre distancer at vælge imellem nemlig 5 km løb, 10 km løb eller 5 km gang.
Prisen for at deltage er 249 kr. For dette beløb får du også en løbe t-shirt, en goodiebag og et gavekort til Stylepit på 200 kr.
Feminaløbet finder sted søndag den 29. maj. Der vil være fælles opvarmning kl. 10.50 på stedet og de første løbere sendes afsted kl. 11.00. Femina anbefaler, at man kommer i god tid for at kunne få parkeringsplads i området og for at hente sit startnummer, da det ikke sendes ud.
Tilmelding til Feminas Kvindeløb her.
ALT for Damernes Kvindeløb på Amager Strand
Der plejer at være run på ved ALT for Damernes kvindeløb, som foregår i Amager Strandpark på Amager. Derfor har man valgt at fordele løbet på tre valgfri løbedage nemlig søndag den 6. juni, mandag den 7. juni og tirsdag den 8. juni.
ALT for Damernes Kvindeløb tilbyder fire distancer nemlig 5, 10 og 15 km løb foruden 5 km gang.
Ved tilmelding følger der en løbe t-shirt, en goodiebag og en taske fra Mads Nørgaard. Boozt.com giver desuden et gavekort på 150 kr. Prisen for at deltage er 225 kr.
Der vil være fælles opvarmning og peptalk inden løbet med sundhedsguru Chris MacDonald. Se mere om hvornår løbet starter de enkelte dage på løbets hjemmeside. Der er Metro næsten til døren.
ALT for Damernes Kvindeløb løber af stablen søndag den 6. juni, mandag den 7. juni og tirsdag den 8. juni.
Læs om starttider og tilmelding til ALT for Damernes Kvindeløb her.
Spartas CPH Women’s 10K i Fælledparken
Idrætsklubben Sparta, der har eksisteret siden 1998, holder igen i år kvindeløb – CPH Women’s 10K. Sparta, der ligger på Østerbro, har holdt kvindeløb siden 1981 og henvender sig til kvinder i alle aldre øvede såvel som begyndere. Distancen er 10 km, som kan løbes i eget tempo. Bagefter er der fest med musik og lidt sundt at spise.
Prisen for at deltage er 180 kr. Med prisen følger også årets Sparta løbe t-shirt.
Sparta tilbyder fælles træning fra onsdag den 25. maj og derefter hver onsdag kl. 17.45 og søndag kl. 09.30. Det foregår ved Sparta Hallen på Gunnar Nu Hansens Plads 11, 2100 København Ø.
CPH Women’s 10K afvikles lørdag den 18. juni kl. 19.00 og foregår i og omkring Fælledparken på Østerbro. Det er godt at komme i god tid, hvis du kommer i bil og skal parkere.
Læs mere om Spartas kvindeløb CPH Women’s 10K og tilmelding her