Søndagsture i vinterbyen med DAC

Hver søndag kan du tage med Dansk Arkitektur Centers guider på tur til fods eller på cykel og opleve nye sider af og skjulte historier om Københavns bygninger og byrum

Søndagsturene ligger året rundt fra januar til november. Denne vinters ture fra januar til marts går fra DAC til havnekajen langs Christianshavn, der længe har levet et usynligt liv, men som i dag er et område i rivende udvikling.

Vinterbyen

Hvis du har lidt tid inden gåturen, vises udstillingen ‘Vinterbyen’ på DAC frem til den 20. februar. Her kan du se eksempler på, hvor lidt der skal til, for at en by kan fungere godt – også om vinteren. På selve turen langs havnekajen kan du også blive klogere på, hvordan det Københavnske byrum kan bruges hele året rundt.

København før og nu

Derudover byder gåturen på historien om en fremsynet konge, et livligt handelsmiljø, spor fra industrien, der engang var og Københavns nyeste bud på bæredygtigt boligbyggeri.
På programmet er også broerne over Proviant- og Trangraven, Cirkelbroen og Papirøen.
Havnekajen på Christianshavn rummer det hele og meget mere.

Vinterturene foregår hver søndag fra 10. januar – 13. marts fra klokken 14.00 – 15.30 og koster 95 kr per person.

Læs mere om DAC’s søndagsture her

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!