Byvandringer i forårssolen

Marmorkirken i KøbenhavnFoto: Panoramio.com

Der findes masser af spændende guidede ture rundt i Københavns historiske gader og kvarterer. Uanset hvilken udbyder du vælger, er der garanti for motion og en masse viden om byen

Copenhagen Weird Walks

Weird Walks ture vægter den historisk korrekte og levende fortælling. De byder på fem forskellige temature:

Crimetour
Titlen taler næsten for sig selv. Her får man en tur, der undersøger Københavns skyggesider og ‘møder’ undervejs de personer og steder, der har præget den.

Lovetour
Fra den uhyggelige side af København til den romantiske. På denne tur bliver du guidet gennem de gader i byen, hvor romantiske kærlighedshistorier har fundet sted. Alt fra de hemmelige stævnemøder til de mere luskede affærer.

Lucifertour
Turen fokuserer på Københavns okkulte historie. Få mere at vide om Fandens sparekasse i Krystalgade, Christian d. 4.’s sorte kat og den berømte nedmaner Slanter-Laust.

Slentreturen
For de nysgerrige. Hvis du ofte har undret dig over bestemte navne på steder i byen, kan du måske få svaret her. Du kan også gå i fodsporene på kendte københavnere som byens grundlægger Absalon, Christian d. 4., Søren Kierkegaard og tilflyttere som H.C. Andersen.

Herreturen
Weird Walks præsenterer turen sådan: “Der skal berettes om pølsevogne på to  hjul og stinkende stegekældre, berusede rådmænd og lystige rådhuse, charmerende damer og nådesløse bødler, lumske ludere og listige lommetyve, svirrende soldater og stive præster for ikke at glemme Chr. 4 og hans ca. 23 børn og meget, meget mere.”

Hvis du vil læse mere om de forskellige ture, så klik her.

History Tours

History Tours’ byvandringer tager dig med rundt i København, og beskriver byens udvikling fra 1500-1900-tallet. Guiden, historiker Christian Holm Donatzky, fortæller om byens udseende og byens folk, og giver et indblik i kvarterers og bygningers betydning for Danmarkshistorien.

Praktisk information om turene, pris, mødested og tidspunkt ses her.

Byvandring.nu

Byvandring.nu tilbyder et stort udvalg af ture. For eksempel rundt til de største turist-seværdigheder i København. Men også ture, som fortæller om de Københavnske kvarterer fra Nørrebro til Christianshavn og Syhavnen.

Ture med tema
Tag turen fra Nyhavn til Langelinje som guider dig igennem de forskellige monumenter der står langs vandet. Hvilken betydning har de i dagens Danmark? Her bliver man også lidt klogere på det mysterium, som foregik natten mellem d. 24. og 25. april 1964, hvor Den Lille Havfrue mistede hovedet.

Tryk her for info om alle turene på byvandring.nu

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!