Unik udstilling i Rundetaarn

Rundetårn er meget mere end en seværdighed. Lige nu kan du opleve naturen i fineste fortolkning i udstillingen Natural State of Mind

Tre kunstnere forholder sig til naturens elementer i udstillingen, der kan ses fra 7. marts til 12. april i Bibliotekssalen.

Den mesterlige natur

Udstillingen tager udgangspunkt i tanken om, at kunsten hverken kan eller skal kunne måle sig med naturen. Det naturen gør ved os mennesker i følelse, nysgerrighed og total overgivelse, er grundstenen for de værker vi kan producere. Fragmenter af naturen filtreres gennem vores liv og sindstilstande opstår i den kunstneriske udformning.

Laura Bergsøe møbelsnedker · Træets strukturer og særlige kendetegn er afgørende for træfladernes udformning. I sammensætningen med andre materialer trækker træets årer historier frem i træfladerne. Det taktile dyrkes målrettet.

Josephine Bergsøe guldsmed · Smykkerne er som små abstraktioner over fragmenteret natur- et glimt af et spor i vandets overflade, eller et sommerfnugs lette diffuse vej mod græsset på en julidag – eller et skelet fra en for længst uddød organisme, gemt bag en sten, og senere invaderet af farvestrålende snylter.

Jakob Dall fotograf · Stemninger og dualistiske fortolkninger af naturens detaljerigdom, strukturer og lys, der kommer til udtryk i sort-hvide fotografier. Fortællingerne er subjektive refleksioner i søgen efter orden i naturens kaos.

Udstillingens værker akkompagneres af et helt nyt stykke musik komponeret af musiker og sangskriver Dicte til udstillingens femte element. På udstillingen vises en kortfilm af filminstruktør Lasse Spang Olsen om arbejdsprocesserne bag udstillingens værker.

Læs mere om udstillingen og om Rundetaarn her.

Læs også vores artikel om Rundetaarn her.

 

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!