Oplev historiske biler og ikoniske racekørere på Copenhagen Historic Grand Prix

Tom Kristensen - Copenhagen Historic Grand PrixLe Mans-kongen, Tom Kristensen er ambassadør for Copenhagen Historic Grand Prix. Foto: CHGP.

Motorsportsentusiaster og elskere af veteranbiler har noget at glæde sig til. Copenhagen Historic Grand Prix hviner nemlig lige om hjørnet. Det sker bl.a. med smukke historiske racerbiler og legendariske racerkørere.

Copenhagen Historic Grand Prix (CHGP) vil igen i år gæste Bellahøj Park. Det sker den 4.- 5.august, hvor parken vil skinne af smukke historiske racerbiler og summe af racerløb, dramatik, fuld fart og underholdning. Der loves også fremmøde af berømte racekørere, danske ikoner såvel som udenlandske stjerner.

En kulturhistorisk fortælling om racerbilen

Foruden selve racerløbet, er CHGP en kulturhistorisk fortælling om racerbilens udvikling fra motorsportens barndom til vor tids el- og hybridbiler. Der vil desuden være boder, der byder på merchandise, udstillinger, bilklubber, tilbehør, læsestof, mad- og drikkeboder – og legeplads til børnene.

Legendariske racerkørere

Den danske Le Mans-konge, Tom Kristensen er ambassadør for CHGP og vil givetvis være blandt de deltagende racerkørere. Alle kører naturligvis i de gamle – ofte smukke – biler. Der er nemlig tradition for, at det ikke kun er spændende klassiske biler, der bliver luftet på den 2,4 kilometer lange racerbane på Bellahøj, men også legendariske racerkørere, der ryster støvet af sig, kryber ned i cockpittet eller sætter sig bag rattet af de gamle racere og slår sig løs som de gjorde, da de og bilerne stadig var ganske unge. Og så glemmer vi alt om miljø, støj, forurening og benzinos for en kort stund!

Begivenhederne tager fart allerede 3. august om aftenen, da der som noget nyt – på samme bane som bilerne skal køre – afvikles et gadecykelløb. Bilerne tager så over 4. og 5. Her afvikles løbet i 9 forskellige klasser, der hver kører to heat – samt for de bedstes vedkommende de efterfølgende finaler.

Copenhagen Historic Grand Prix (CHGP) finder sted den 4.-5. august ved og i Bellahøj Park.

Læs mere om Copenhagen Historic Grand Prix, program og billetter her.

 

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!