Martin Tang, visign.dk
At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst må man ha’ H.C. Andersen
En gåtur i København bidrager med langt mere end vind i håret. Byens mangeårige historie er til stede i bygninger, pladser og grønne områder, der alle fortæller, hvad København var og er.
Som travle, moderne mennesker, der færdes med metro og på cykel stopper vi alt for sjældent op og nyder den fantastiske by, der danner rammen om vores liv.
København er i dag en moderne storby med alt hvad det indebærer. Tilmed har den et særpræg og en charme som få andre hovedstæder kan matche.
Her kan du finde inspiration til en tur rundt i Købehavns historiske gader. Læg vejen forbi et par seværdigheder eller nyd solskinnet i en af byens grønne oaser.