Kom med til foredraget og årsdagen for “Da politiet blev taget”

Da politiet blev tagetEvent afholdtFoto: KulturenNU

På årsdagen for en af de mest dramatiske dage i dansk besættelsestids historie, inviteres du til et spændende foredrag i selskab med forfatter Frank Bøgh

Den 19. September 1944 klokken 11.00 hylede sirenerne over hele Danmark, aktion Mówe var i gang! Der var tale om en tysk aktion, hvor dele af dansk politi skulle sættes ud af funktion. I de følgende timer trængte besættelsesmagten ind på adskillige tjenestesteder i København og provinsen, hvor tyskerne tilbageholdt omkring 2000 betjente. Politifolkene blev anbragt forskellige steder, men hovedparten af de danske betjente blev transporteret til den tyske koncentrationslejr Buchenwald nær Weimar, hvor de sad i en særlig del af lejren. I december måned, hvor de med status af krigsfanger blev flyttet til lejren Stalag IV og videre til koncentrationslejren Neungamme og herfra til Frøslevlejren.

Frank Bøghs foredrag
På baggrund af samtaler med over 400 tidligere fanger og kildestudier i Tyskland udgav forfatteren Frank Bøgh i 2011 en bog om de danske fanger i Buchenwald og i 2014 en bog om begivenhederne i og omkring den 19. september 1944.

På årsdagen vil Frank Bøgh berette om, hvad der skete time for time den 19. september 1944, og om hvordan aktionen lykkedes for tyskerne. Bøgh vil også komme ind på, hvordan det gik de danske betjente i koncentrationslejren og fortælle om, hvordan det gik dem efterfølgende ved hjemkomsten til Danmark.

Tidspunkt: Mandag den 19. september kl. 19.00
Sted: Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 5, 1711 København V.
Normalpris: kr. 125,-
Medlemspris: kr. 88,-
Billetkode: (synlig for medlemmer):

Hvis du ikke allerede er medlem af OplevByenXTRA, så klik her for at melde dig ind og få adgang til alle fordelene

Læs mere og køb billet til foredraget ‘Da politiet blev taget’ her

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!