Find ud hvorfor Shakespeare selv 400 år efter sin død stadig er så relevant og interessant ved nyt særarrangement, som OplevByen.dk tilbyder i samarbejde med KulturenNu.
Hvad rager shakespeare egentlig dig? En hel del tror vi. I år, hvor verden markerer 400 året for William Shakespears død, er det væsentligt at spørge, hvorfor den britiske dramatiker stadig i den grad er både relevant og interessant? Hvorfor spilles Shakespeares stykker i vores moderne digitale nutid stadig med stor succes? Da Hamlet i efteråret blev sat op i London var forestillingen udsolgt efter blot 30 minutter! Det vil OplevByen.dk og KulturenNu forsøge at gøre dig klogere på ved særarrangementet ”Shakespeare – hvad rager det mig?
Her vil Shakespeare-ekspert Emma Nielsen, der er uddannet historiker og konsulent på Hamletforestillingen på Kronborg, fortælle om Shakespeare bl.a. med udgangspunkt i et af dramatikerens mest berømte stykker ”Hamlet”.
Den danske prins Hamlet
To be, or not to be, that is the question:/ Whether ’tis nobler in the mind to suffer/ The slings and arrows of outrageous fortune,/ Or to take arms against a sea of troubles/ And by opposing end them. Sådan åbner William Shakespeare den berømte monolog, som han udødeliggjorde i munden på den danske prins Hamlet for over 400 år siden. Monologen bringer os ind i den inderste kerne af Shakespeares talent, der har fanget og forandret verden lige siden.
Livet er ikke sort eller hvidt – godt eller ondt
– Hamlet er en universel historie, hvis grundfortælling handler om menneskets identitet. Hamlet viser os, at livet ikke er sort og hvidt, og mennesker ikke er enten gode eller onde. Shakespeare lader Hamlet sætte ord på tvivlen og de enkle løsninger. Derfor bliver Hamlet et spejl for vores egne overvejelser om meningen med livet. Derfor kan budskaberne stadig berige os i 2016, lyder det fra Emma Nielsen, som fortæller meget mere om Hamlet, Gertrud, Ophelia og den legendariske scene med kraniet ved særarrangementet, der finder sted torsdag den 16. juni kl. 19.00 i Forsamlingshuset på Onkel Danny Plads 5, 1700 København.
Perfekt optakt til Shakespeare Festival
Særarrangementet giver dig en god indføring i Shakespeare og er desuden en perfekt optakt til den internationale Shakespeare Festival, der bl.a. finder sted på Kronborg med en lang række events f.eks. den årlige opsætning ”Hamlet” – en tradition, der i øvrigt i år fejrer 200 års jubilæum.
Dato og tidspunkt: Torsdag den 16. juni kl. 19.00.
Sted: Forsamlingshuset på Onkel Danny Plads 5, 1700 København.
Pris: 125 kr.
Max antal pladser: 50.
Fortæller: Shakespeare ekspert og historiker, Emma Nielsen.
Arrangører: KulturenNu og OplevByen.dk.
Køb billet til særarrangementet ”Shakespeare – hvad rager det mig”? her.