Kom bag om Amalienborg med Pia Schutzmann

Kom bag om Amalienborg med Pia SchutzmannFoto: kongernessamling.dk

Kunstneren Pia Schutzmann løfter sløret for sine værker og præsenterer helt ukendte sider af slotskomplekset med sin udstilling på Amalienborg.

Billedkunstner Pia Schutzmann går bag om murene på Amalienborg og præsenterer os for en spændende udstilling om det gamle kongeslots ukendte sider. Udstillingen “Bag om Amalienborg”  kan opleves på Amalienborgmuseet, Amalienborg, Christian VIIIs Palæ nu og frem til og med den 3. januar.

Livet bag murene

Igennem de seneste år er Pia Schutzmann kommet i Amalienborgs indre gårde, haver, kældre og loftsrum, og udstillingen af hendes værker giver et yderst sjældent indblik bag murene.

I værkerne, der går bag om Amalienborg, sporer Schutzmann sig ind på slottets skjulte historier, portrætter af den kongelige familie og de mange lag af liv, i de gamle kongelige palæer. Schutzmanns særlige evne til indlevelse og forbundethed til slottet ses lige fra tegningerne af haverne til stengulvet og loftet, hvor hun i tusmørket har siddet og malet de gamle tagkonstruktioner.

Portrætter af den kongelige familie

Udover Schutzmanns interesse for de ukendte sider af Amalienborgs palæer har hun portrætteret flere medlemmer af den kongelige familie over en længere årrække. Den kunstneriske rejse begyndte allerede i 1982, hvor hun portrætterede Dronning Ingrid.

Udover portrættet af Dronning Ingrid, kan man på udstillingen se blyantstegninger af henholdsvis H.M. Dronning Margrethe, H.M. Dronning Anne-Marie H.K.H. Prinsesse Benedikte.

Klik her for billetinformation og åbningstider til udstillingen “Bag om Amalienborg“.

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!