En professionel barista deler ud af sin viden på Frederiksberg, hvor du bl.a. kan lære hvordan mælken til din kaffe bliver lækker og cremet og hvor fin formalingen af espressobønnerne skal være.
Elsker du kaffe, og vil du gerne lære at brygge den, så den bliver som på de bedste caféer, så er mini barista-kurset hos kaffeforretningen, Spinchy på Gammel Kongevej 37 sikkert noget for dig. Spinchy inviterer hver lørdag i oktober alle interesserede til et gratis barista-kursus.
Her kan du bl.a. lære at brygge en perfekt cappuccino lavet på friskkværnet kaffe og med cremet mælk. En professionel barista deler ud af gode råd til din kaffebrygning, giver demonstration og gennemgår espressomaskinen, rengøring af maskinen, formaling af kaffe og mælkeskumning. På kurset får du lov til selv at slå dig løs som barista på luksuriøse espressomaskiner fra italienske Rocket.
Kurset kræver ingen tilmelding og alle er velkomne – om du er ny kaffenyder eller veteran.
Baristakurset foregår hos Spinchy, Gammel Kongevej 37, Frederiksberg, kl. 13.00 – 14.00 hver lørdag i oktober og er gratis.