Restauranten tiltrækker stamgæster, gæster, som har noget at fejre, turister og virksomheder i København, der har besøg af kunder og forretningsforbindelser fra andre lande
Københavns ældste restaurant fra 1720 ligger midt i byen tæt på Rundetårn og Nørreport Station et par trin under fortovsplan.
Fire stuer og fire stjerner
Det lille Apotek er indrettet med 4 stuer, som har navn efter forgangne tiders gæster: Holbergstuen og Peter Faberstuen, Studenterstuen og Københavnerstuen. Her er plads til i alt 100 gæster inden for. På en dag med dejligt vejr er der også servering udenfor. Gæster, som har anmeldt restauranten, giver i gennemsnit 4,1 stjerner.
Der er traditionel dansk frokost på menuen, hvor sild, rejer, fiskefilet, and, flæskesteg og æggekage er blandt de populære spiser. Øl-sortimentet i restauranten høster stor ros hos gæster, som har givet sin mening til kende på sociale medier.
Højtider, stemning og nostalgi
Det lille Apotek tager gerne imod selskaber og serverer påskefrokost og julefrokost i forbindelse med højtiderne. Restauranten er indrettet for længe siden med blyindfattede vinduer og petroleumslamper, der skaber intim stemning i de hyggelige omgivelser, som både tæller båse med bænke og almindelige bord- og stoleopstilling.
Stamgæster gennem tiderne er blandt andre eventyrdigteren H.C. Andersen, jantelovsforfatteren Axel Sandemose og musikeren Leo Mathiesen, der var restaurantens første hyggepianist. Alle har haft mulighed for at lade sig inspirere af skovguder og nøgne kildenymfer, der kigger ned fra vinduer og vægge.