Få overblik over årets Michelinstjerne restauranter i København og lær den lidt hemmelige Alouette på Islands Brygge at kende. Københavns eneste 3-stjernede restaurant er fortsat Geranium, mens Noma i nye rammer hentede sine 2 stjerner hjem igen.
Michelin har atter drysset stjerner ud over det gastronomiske landkort i Danmark. Her giver vi dig et overblik over Københavns Michelinstjerne restauranter anno 2019. Der er ikke sket meget nyt i forhold til sidste år, hvilket vil sige at alle har beholdt deres stjerner, men en enkelt nyhed er det blevet til, da den lidt hemmelige Alouette på Islands Brygge er blevet belønnet med en stjerne. Noma, der mistede sine to stjerner, da restauranten lukkede for at genåbne i version 2 i nye rammer på Refshaleøen, har hentet begge to hjem igen.