Bliv klogere på dette spørgsmål i forestillingen Mefisto på Betty Nansen, der handler om magt og menneskelig stræben, om kunstnerskab og galskab. Det er, med teatrets egne ord: “en fest af en forestilling”
Han er besat af tanken om at blive den største! Vi er i 1920’ernes Berlin, og festen er på sit højeste i et vaklende Europa på randen af opløsning. Nazisterne kommer til magten, og den lovende skuespiller griber chancen. Uden at ryste på hånden går han hele vejen i jagten på sin drøm. Han ofrer alt – konen, elskerinden og vennerne – for at nå til tops. Men hvad er prisen?
Den virkelige Mefisto
Forestillingen bygger på romanen ‘Mefisto’ fra 1936 af Klaus Mann, der handler om den virkelige teaterkunstner Gustaf Gründgen (1899-1963), i romanen navngivet Hendrik Höfgen. Fra at være en overset provinsskuespiller bliver han i Det Tredje Rige en feteret teaterstjerne med speciale i rollen som Mefistofeles og snart derefter hele Tysklands teaterdirektør. Gründgen overlever nazismens fald og fortsætter som en ledende teaterfigur i det nye Tyskland. Jo nærmere han kommer rollen som Mefistofeles, jo fjernere kommer han moralsk fra sig selv og fra sine nærmeste.
Djævelsk succes?
I hans samtid betvivlede få hans kunstneriske skuespiltalent, men Grüdgens mulige samarbejde med nazi-regimet, for at kunne forblive på toppen af karrierestigen, var – og er – et ivrigt debatteret emne.
Slår man navnet Mefisto op, vil man se, at det er en forkortelse af Mefistofeles, djævelen. Navnets nuværende form stammer fra Goethes tragedie, hvor hovedpersonen Faust indgår en pagt med djævelen, underskrevet i blod: Hvis Faust får alt, hvad han begærer i dette liv, herunder viden om alle de ting, der normalt overgår den menneskelige forstand, vil han tjene djævelen, Mefisto, i det næste liv.
