Regnen kommer!

Har du haft vand i kælderen eller cyklet på en oversvømmet cykelsti for nylig? Så er Dansk Arkitektur Centers nye udstilling et kig værd

“Regnen Kommer – hvordan klimatilpasning giver os bedre byer” ser nemlig på, hvordan vi bedst kan tilpasse vores byer efter de store mængder regnvand vi skal vænne os til at få med fremtidens klimaforandringer. Hvordan vi undgår, at vores kældre bliver til svømmehaller, og vi i stedet får byer med rekreative byrum, som kan tilpasse sig og udnytte regnvandet.

Fra beskidt vand i gaderne til kloakker, til…?

Udstillingens budskab er, at den fremtidige klimatilpasning af vores byer skal skabe øget livskvalitet.
I 1800-tallets København løb vandet frit i gaderne, men det blev på et tidspunkt så uhygiejnisk, at man valgte at anlægge kloakker. I dag kan kloakkerne ikke løse problemerne med meget kraftig regn, og de flyder ofte over.
Derfor kan fremtidens løsning bestå i at håndtere vandet på overfladerne – i byens grønne og blå rekreative områder. Vi skal ikke udelukkende udbygge vores eksisterende kloaknet, men tænke i nye kreative løsninger.

Læs mere om udstillingen her 

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!