Jazzstedet, The Standard afholder indtil den 3/5 en række koncerter med Getz / Gilberto i deres Jazz Masterworks Series. Vi sendte vores nye frivillige skribent, Mitzie, ud for at høre koncerten og skrive om hendes oplevelse – hvilket blev en fantastisk en af slagsen
En af mine mest jazzkyndige veninder forsøgte for nogle år siden at få mig til at interessere mig for jazz, og hun gav mig en CD med Getz&Gilberto. Det var rigtig godt set, for det kunne jeg virkelig lide – bossanova jazz. Da jeg så det samme CD-cover dukke op som reklame for en koncert på The Standard, var det derfor ikke svært at overbevise mig om, at jeg skulle med.
Dejlige omgivelser og fantastisk udsigt
Jeg har ikke været på The Standard siden det hed Custom House og det er en del år siden. Stueetagen med restauranterne, som man først kommer ind i, er en historie for sig. Men godt var det. Førstesalen, hvor bl.a. jazzklubben ligger, var også en dejlig og positiv overraskelse. Et skønt lokale som ikke led under det mørke, lavloftede, slidte udseende, jeg ellers forbinder med en jazzklub. Det var derimod et meget smukt rum med en buet bagvæg – lidt ligesom at komme ind i stævnen på et skib. Der var vinduer på begge sider og en vidunderlig udsigt over Københavns Havn. Lysene fra Christianshavn glimtede i vandet, som var blikstille, på nær bølgerne fra bådene der sejlede forbi. Den perfekte ramme om koncerten, som Niels Lan Doky introducerede på formfuldendt amerikansk.
Ikke ”masterworks” for ingenting
Getz&Gilberto-koncerten er en del af Jazz Masterworks Series, hvor man finder nogle rigtig gode værker, sammensætter et band og spiller numrene i præcis den rækkefølge de har på den udgivne CD/LP. I dette tilfælde bestod bandet af en brasilianer, en ungarer, en amerikaner, en dansker og en canadier. Det er skønt som musik forener kulturer. Sangerinden var helt vidunderlig og havde en varm og fløjlsblød stemme. Her var ingen skarpe hjørner, kun rent smør for øregangene. Det var blot en af mange detaljer, der bestemt vil få mig til at komme tilbage til The Standard.
Næste gang vil jeg prøve maden, tilfældigt drysse rundt i jazzklubben og høre hvem der er discjockey den aften. Måske er det Soul Anders igen, som spillede den dejligste musik, som stod godt til den koncert, jeg lige havde nydt. Hele huset emmede af vidunderlig atmosfære. Jeg kan varmt anbefale The Standard til alle, der søger en god og sjælfuld musikoplevelse.
