Ordsaloner på Det Kongelige Teater

Skuespilhuset - ordsalonFoto: Helle Riis.

Mød Katrine Wiedemann og Peter Øvig Knudsen, når det Kongelige Teater og Gyldendal inviterer til gratis Ordsaloner i Skuespilhusets foyer.

I samarbejde med forlaget Gyldendal arrangerer Det Kongelige Teater flere gange hver forårs- og efterårssæson til Ordsalon i Skuespilhusets foyer. Ordsalon er en del af konceptet Åben Foyer, som går ud på at bruge foyeren utraditionelt for et bredt publikum.

Ordsalonerne, der som regel finder sted tirsdage kl. 17.00 og varer ca. 1 time, er gratis og uden forudgående tilmelding, så det er bare at møde op. Ved Ordsalonerne kan du møde aktuelle forfattere læser op af deres nyeste bøger og fortælle om dem. Ved arrangementerne deltager desuden en skuespiller og en moderator, der er med til at kaste lys på de emner, bogen berører.

Wiedemann om lidenskab og fejlbarlighed

Teaterinstruktør Katrine Wiedemann gæster Ordsalonen tirsdag den 15. november, hvor hun fortæller om sin nye bog Ved gudernes bord. En personlig bog, der tager fat om de store livstemaer, som de teaterstykker, hun instruerer, frembringer. Under opsætningen af Farlige forbindelser i München reflekterer hun over den kunstneriske proces og forholdet mellem liv og kunst: Hvordan de store historier om magt, angst, lidenskab, menneskelig fejlbarlighed, feminisme og kærlighed bliver nærværende i hendes liv, når hun arbejder konkret med dem på scenen. Og hvordan hun forsøger at gøre de store, klassiske fortællinger vedkommende for et moderne publikum. Jakob Steen Olsen er moderator, ligesom skuespiller Thue Ersted Rasmussen også medvirker.

Peter Øvig og BZ-bevægelsen

Peter Øvig, der er aktuel med sin bog om BZ-bevægelsen, Du har ikke en chance – tag den! kan opleves i Ordsalon tirsdag den 22. november. Rune Skyum-Nielsen er moderator og i arrangementet deltager desuden skuespiller Lila Nobel.

Ordsalon foregår i Skuespilhuset, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København K.

Bemærk at Det Kongelige Teater også arrangerer Politiske Saloner, Dansesaloner og Syngmedsaloner.

Læs mere om Ordsalon arrangementerne på Det Kongelige Teater her.


Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!