Musik i forstæderne

Forstæderne til København vrimler med gode kulturtilbud. Her får du tre forslag til gode koncerter på “landet”.

Vi tager et smut forbi “Viften” i Rødovre og derefter går turen til Hørsholm i Nordsjælland, hvor “Trommen” ligger.

Viften

Viften, som ligger ved Rødovre Rådhus, har afholdt kulturelle arrangementer siden 1989. Arrangementerne har et bredt publikum, hvor det både er muligt at lytte til store danske og internationale musiknavne, og samtidigt overvære en koncert med upcoming navne. Der arrangeres både teater, koncerter og stand-up. Desuden reklamerer de selv med “Byens hyggeligste biograf”.

Die Herren og Caroline Henderson

Der er mange koncerter i løbet af et år på Viften,men her fremhæve der to.

Den 14. marts optræder bandet “Die Herren”, som siden 1991 har sunget U2’s sange, hvilket de gennem tiden har fået stor ros for. Bandet har ry for at gengive U2’s klassiske sange på den mest autentiske og nærværende måde. Det er vist kun selve U2, som gør det bedre. Der kan være noget om snakken. 1600 koncerter har “Die Herren” stået for.

Senere på året, nærmere bestemt lørdag d. 16. maj, optræder Caroline Henderson  på scenen i Viften. Henderson udgav i 2013 sit nyeste album “Lonely House”, som blev rost til skyerne af både Politiken, Berlingske og musikbladet Gaffa. Alle tre anmeldelser gav fem stjerner. Koncerten I Viften giver i øvrigt mulighed for tæt forbindelse mellem kunstner og publikum, da Henderson kun har sin faste pianist Nikolaj Hess med til koncerten.

Se Viftens arrangementkalender her.

Trommen

Trommen i Hørsholm blev bygget i 1987 af arkitekt Knud Munk. Med sine 200 arrangementer årligt spiller stedet en stor rolle i formidling og afholdelse af kulturelle arrangementer i det nordsjællandske.

Lis Sørensen

Den 28. februar optræder Lis Sørensen på “Trommen” i Hørsholm. Det er en af de mest anvendte danske sangere på den danske rockscene. Lis Sørensen udgav sit første album i 1983 Himmelen ned på jorden, og har altså i over 30 år leveret store oplevelser for det danske folk. Den store højdepunkt, kommercielt, skete med albummet i 1989, Hjerternes sang. Albummet solgte mere end 350.000 eksemplarer.
På den forestående koncert i Hørsholm, vil det være muligt at lytte til Lis Sørensens største hits gennem 30 år. Numrene er samlet på albummet På sådan en morgen, der danner rammen for koncerten.

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!