And the Oscar goes to…

Tag din fineste kjole eller smoking på, og tag til Oscarfest i København. Adskillige biografer i København inviterer indenfor til fest d. 22. februar pga. af  Oscaruddelingen i Los Angeles.

Oplev oscarfest i Imperial eller Dagmar biograferne.

Lidt historie

Her følger en lille historie om, hvornår denne store begivenhed startede.

Den første Oscaruddeling, officielt kaldet Academy Award, fandt sted under en privat middag d. 16. maj 1929 på Hollywood Roosevelt Hotel. 270 mennesker deltog i begivenheden, og måtte give den fyrstelige sum af 5$ for arrangementet, hvilket svarer til 69$ i dag.
I 1930 var det almindeligt at give medierne besked angående vinderne af de forskellige kategorier hele tre måneder inden selve showet. Det blev dog ændret året efter og årtiet ud. Aviserne fik herfra vindernes navne afsløret kl. 23. på aftenen for uddelingen. I 1941 ændredes proceduren endnu engang. Grundet Los Angeles Times’ afsløringer før prisuddelingen begyndte man at bruge den forseglede kuvert, som vi også i dag kender.

Oscaruddeling i Imperial og Dagmar

Er man ikke inviteret til Hollywood for at overvære prisuddelingen, men stadig ønsker en smule stjernestøv, så kan alternativet være Imperial eller Dagmar Biograferne. Som en ekstra lille gevinst ved deltagelse, så har du muligheden for at vinde et årskort til Nordisk Films biografer, hvor du et helt år med ledsager kan putte dig i mørket og nyde store dramaer, komedier osv. på det store lærred.
Inden selve prisoverrækkelsen i Los Angeles vises filmen “Teorien om alting”, som er nomineret i fem kategorier: Bedste film, bedste mandlige hovedrolle, bedste kvindelige hovedrolle, bedste manuskript og bedste originale score.Klokken er nu 00.45, og der stilles direkte om til TV2s dækning af uddelingen. Arrangementet varer indtil kl. 06.00, hvor der sige farvel og tak med en croissant og kaffe/the.
Det hele starter kl. 22.00 og koster 110 kr. for medlemmer af Nordisk Films biografer og 135 kr. for ikke-medlemmer.

Se programmet for aftenen/natten her.

 

 

 

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!