Danmarkshistorien på Bellevue Teatret

Genopfrisk din historieviden i selskab med Mille Dinesen, Anders W. Berthelsen og Nicolaj Kopernikus, når Bellevue Teatret trækker tæppet til side for en humoristisk udgave af Danmarkshistorien

Det tidligere sommerteaters repertoire omfatter alt fra dans til drama, humor, familieforestillinger og musikalske shows, og fra 23. januar til 3. februar indtager den komiske forestilling Danmarkshistorien scenen.

Latterkrampende historietime

Holdet bag den anmelderroste Shakespeares samlede værker er igen aktuelle med en forestilling, der sætter dine lattermuskler på prøve. I Danmarkshistorien skildres Danmarks største historiske begivenheder på forfriskende humoristisk vis. I løbet af blot halvanden time vil Mille Dinesen, Anders W. Berthelsen og Nicolaj Kopernikus tage dig med på en rejse, hvor du får indblik i Ertebøllekulturens køkkenmøddinger, flinteøksernes betydning, vikingernes togter, sagnet om Dannebrog, stavnsbåndets ophævelse, barokken, oplysningstiden, romantikken, klunketiden, industrialiseringen, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, frigivelsen af pornoen og meget meget mere.

Om Bellevue Teatret

I 1936 åbnede teatret med Arne Jacobsens ikoniske Bauhaus-arkitektur omgivet af skov og strand for første gang for publikum. Oprindeligt var Bellevue et sommerteater, men efter et par lukkede sæsoner, genåbnede teatret som film- og teaterhus og egnsteater. I dag opfører Bellevue kun teaterforstillinger og er et velbesøgt og vellidt teater blandt publikum og skuespillere.

Så tag med på en fortryllende rejse og oplev Danmarkshistorien udfolde sig i Bellevue Teatrets ikoniske rammer.

Læs mere om Danmarkshistorien på Bellevue her

 

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!