Den syvende Star Wars film “The Force Awakens” tager publikum på endnu en eventyrlig og galaktisk rejse med Harrison Ford og Co.
Du kan få stillet din rumrejselyst, nysgerrighed og hang til galaktisk eventyr, når den syvende Star Wars film “Star Wars: The Force Awakens” rammer de danske biografer den 16. december.
“Star Wars: The Force Awakens” er første del af den tredje kraftfulde trilogi i Star Wars-serien. Handlingen starter 30 år efter de voldsomme begivenheder i ”Return of the Jedi”. Darth Vader er død, og det onde imperium er opløst. Harrison Ford sætter endnu en gang livet på spil som Han Solo. Han møder både venner og fjender fra tidligere og gør nye bekendtskaber. Kraften omgiver alt levende. Den manifesterer sig i en mikroskopisk livsform ved navn midi-chlorianer, som bor i de levende celler. Kraften, der har sin mørke og lyse side, forsøger at holde balancen, men forstyrres.
Jedi og Sith – Kraftens lyse og mørke side
Star Wars universet er skabt af George Lucas tilbage i 1970’erne, hvor den første film om science-fiction sagaen fik premiere i 1977. En jedi har særlige medfødte evner, som gør personen i stand til at udnytte Kraften, når jedien har gennemgået forløbet som padawan (lærling). Efter endt uddannelse og bestået test udnævner jedi-rådet jedien til ridder, hvis fornemmeste opgave er at kæmpe for fred og beskytte Republikken. Jedi knytter sig til Kraftens lyse side. Både Luke Skywalker og Obi-Van Kenobi er jedier. Modstykket er Sith-ordenen. En sith har gennemgået samme uddannelse som en jedi, men sætter andre værdier højere og knytter sig til Kraftens mørke side. Darth Vader er sith.
Luke Skywalker og Prinsesse Leia
Udover Harrison Ford medvirker også andre kendinger fra de tidligere Star Wars film. Eksempelvis spiller Carrie Fisher igen brunetten, Prinsesse Leia Organa, der er højt placeret i oprørsalliancen mod Det Galaktiske Empirium. Også Mark Hamill udlever rollen som ridderen, Luke Skywalker, som i en sen alder opdager, at Prinsesse Leia er hans søster. De to skinnende og olieafhængige tro følgesvende R2-D2, kompakte C3-PO og uldne Chewbacca er også med igen. Max von Sydow står på rollelisten, dog uden angivelse af, hvilken rolle han spiller. “Star Wars: The Force Awakens” er instrueret af J.J. Abram.
Filmen kan ses i biograferne fra 16. december.