De helt særlige og unikke julegaver finder du på byens design- og kunstjulemarkeder.
København byder på adskillige julemarkeder, hvor du kan finde design og kunsthåndværk og sikre dig unikke og særlige julegaver. Her har du 3 gode forslag til design- og kunstjulemarkeder.
Det Nye Designer Julemarked
Igen i år åbner Det Nye Designer Julemarked dørene for innovativt design på Frederiksberg. I år deltager 21 designere, der nøje er udvalgt og giver hver deres bud på unika design af høj kvalitet. Imens man går rundt og ser på de mange fine ting med en kop varm gløgg i hånden, kan man samtidig få sig en snak med de forskellige designere.
Julemarkedet holdes i december i weekenderne 5.-6. og 12.-13. kl. 10-17. Adressen er H.C Ørstedsvej 18, Baghuset, 1879 Frederiksberg.
Læs mere om Det Nye Designer Julemarked her.
Designers Space Julemarked
På Israels Plads finder man Designers Space Julemarked. Her kan du gå på opdagelse i 25 julehytter og finde kunst og design fra helt nye designere, kunstnere og kreative iværksættere. Hvis vintervejret bliver for bidende, har Designers Space også oprettet et online julemarked, hvor man både kan læse lidt om de forskellige deltagere og købe deres ting.
Designers Space Julemarked varer indtil 23. december. Der er åbent på hverdage fra 12.00-20.00 og i weekenderne fra 10.00-18.00. Adressen er Israels Plads, København K.
Læs mere om Designers Space Julemarked her.
Dansk Design- og Kunsthåndværkerjulemarked
I december kan man også besøge det eksklusive julemarked bag Officinet, hvor danske kunsthåndværkere og designere holder til. Her kan man købe julegaver og unika af høj kvalitet – såsom smykker, glas og keramik. Hver weekend vil forskellige designere og håndhåndværkere sælge deres varer.
Julemarkedet bliver holdes i alle fredage og weekender i december. Åbningstiderne er fredag 12.00-17.00 og lørdag og søndag fra 10.00-16.00.
Adressen er Bredgade 66, København K.