Ølsmagning i Christian 4.s Bryghus

Stenloftet -en del af udstillingen Kongernes Lapidarium i Christian 4.s Bryghus. Foto: Thorkild Jensen.

Oplev det nyrenoverede bryghus med udstillingen Kongernes Lapidarium til ølsmagning og smørrebrød i de historiske rammer. Huset åbnede for første gang nogensinde for offentligheden sidste år.

Nu har du mulighed for at komme til ølsmagning i en af Københavns ældste og mest karakteristiske bygninger, nemlig Christian 4.s Bryghus på Frederiksholms Kanal. Samtidig kommer du på en omvisning, hvor der fortælles om bygningens spændende historie og udvikling og hvor du bl.a. kan opleve skulpturudstillingen Kongernes Lapidarium. En samling af ca. 300 kongelige skulpturer fra slotte, haver og byrum.

Efter renoveringen i 2014 er bryghuset for første gang nogensinde åbent for offentligheden. Det er derfor nu muligt at komme indenfor og se den enorme bygning lige fra kasematter til kvist.

Øl til Flådens soldater

Der findes næppe bedre rammer til en ølsmagning end Christian 4.s Bryghus, hvor man i mange år bryggede øl til Flådens soldater. Huset har haft mange forskellige funktioner gennem tiden og bygningen har skiftet udseende adskillige gange.

I 1608 anlagde Christian 4. en hjørnebastion på stedet, som var en del af Københavns militære befæstning. Da bastionen mistede sin militære betydning med anlæggelsen af Christianshavn besluttede Christian 4., at der i stedet skulle brygges øl i bygningen.

Nordeuropas største tegltag

Bryghuset brændte to gange, men anden gang i 1767, blev det genopført som magasinbygning. Med den nye funktion fik bygningen sit nuværende udseende med det høje tegltag – det største i Nordeuropa.

Arrangementet byder på omvisning, ølsmagning og en mindre anretning i form af traditionelt dansk smørrebrød, der nydes stående.

Pris for hele arrangementet er 499 kr.

Arrangementet holdes fire gange i august; torsdag 27., fredag 28., lørdag 29. og søndag 30. Alle dage kl. 14.00.

Bestil billetter til Ølsmagning i Christian 4.s Bryghus her

Arrangør:
FDM

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!