Designer Forum holder deres halvårlige outlet event i Forum Copenhagen 1.-3. april, hvor det er muligt at opnå besparelser på helt op til 80% på kendte designbrands.
Designer Forum holder hvert forår og efterår et stort outlet event i Forum Copenhagen. De op til 180 stande sælger unikke kollektionsprøver fra den nye sæson, men også restpartier fra tidligere sæsoner. Så har du allerede set dig varm på noget fra denne sæson eller har gået og ærgret dig over, at du ikke købte lige den kjole sidste forår, så har du muligheden nu. Du kan finde brandlisten på Designer Forum her.
Det er muligt at købe billet til et eksklusivt VIP-arrangement, der finder sted 1. april. Der udbydes kun et begrænset antal billetter, så det vil være muligt i ro og mag at komme først til tilbud og styles. DJ Nicoline Toft, der har sat stemningen til mange modeshows, står bag pulten ved VIP-arrangementet. Billetterne koster 235,-kr. og kan kun købes online.
Lørdag og søndag koster standardbilleten 60,-kr., hvis du køber den i døren. Billetten gælder kun én gang enten lørdag eller søndag. Børn u/12 år kommer gratis ind ifølge med en voksen. Dog max. 2 børn pr. voksen med billet. Vil du undgå køen og være sikker på at komme ind, kan billetten købes online til 80,-kr.
Åbningstid lørdag den 2. april kl. 10.00-17.00 og søndag den 3. april kl. 10.00-16.00.
Søndag den 3. april fra kl. 14.00-16.00 koster billetten 30,-kr. og kan kun købes i døren. Det tilrådes at medbringe kontanter, da ikke alle stande tager imod kort eller har MobilePay.
Forum Copenhagen ligger på Julius Thomsen Plads 1, 1925 Frederiksberg C.
Læs mere om Designer Forum og køb billetter her.
Læs om adgangsforhold og parkering ved Forum Copenhagen her.