Bloom- Festival om natur og videnskab

Bloom festivalFoto: Goldendays.dk

Den 27.-28. maj danner Søndermarken på Frederiksberg rammen om hovedstadens første festival om natur og videnskab. Midt i den vildtvoksende natur får du lov til at opleve nogle af vor tids skarpeste forskere, filosoffer, kunstnere og tænkere.

For to år siden blev frøet til en helt ny type festival plantet. En festival der skulle foregå under himmel, midt i den vildtvoksende natur, som dyrkede videnskaberne og kundskaberne. Det er en festival som skulle gøre os klogere på universet, verden og livet.

Nu er frøet vokset og springer ud til maj, hvor forskellige forskere, filosoffer og kunstnere indtager Søndermarken. De vil med afsæt i naturens processer og dimensioner give en forståelse af, hvordan verden hænger sammen på forskellige niveauer. Derudover vil der være talks, walks og debatter med koncerter, mad, åbne laboratorier, tænkepauser, kunst og kreative åndehuller.

Store navne

Allerede nu kan det slås fast at medvirkende under festivalen er palæopatolog og BBC- programvært Alice Roberts, evolutionsprofessor Daniel Lieberman fra Harvard University, forfatter og videnskabsjournalist Tor Nørretranders, dokumentarist Phie Ambo, kunstner Søren Dahlgaard, Mikkel Lau- Mikkelsen fra Byhøst og professor  i antropologi Rane Willerslev.

Der vil løbende blive præsenteret flere navne.

Festivalen finder sted d. 27.- 28. maj i Søndermarken på Frederiksberg.
Det er gratis at deltage, så alle kan være med.

Ønsker du at vide mere om festivalen og blive opdateret på flere navne kan du tilmelde dig deres nyhedsbrev her

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!