Bord dæk dig!

Kendte og kongelige har i mere end et halvt århundrede dækket op til jul med Royal Copenhagens verdensberømte porcelæn

Bordene har skrevet sig ind i den danske kulturhistorie, og giver en ekstra dimension til julens mange traditioner, og så er det en af hovedstadens mest besøgte juleattraktioner, hvor mere end 200.000 gæster lader sig betage og inspirere.

Royal Copenhagen dækker i år juleborde i samarbejde med Julemærkefonden, hvilket markeres med forunderlige, sjove og reflekterende borde med plads til genbrug, magi og harmoni.

Ønsker du at se mere, så læg vejen forbi Royal Copenhagen på Amagertorv i København. Julebordene er i år skabt af TV-værten og skuespilleren Signe Lindkvist, forfatteren og designeren Shane Brox, Hollywood-ikonet Ole Henriksen, livsstilseksperten Anne Glad, danseren Thomas Evers Poulsen og skaberen af årets Julemærke, grafikeren Jakob Kühnel.

De giver deres bud på, hvordan julen kan fejres, hvad enten man sidder til bords i en engleborg, omgiver sig med fantasifulde monstre og finurlige figurer, eller dyrker sin indre diva i en kæmpe julekugle, hvor man opfordres til at drysse sne over sig selv under ordene ”Sne lige mig”.

I perioden, hvor julebordene udstilles, er en del af Royal Copenhagens butik ekstraordinært omdannet til posthus. Her kan du købe kort og julemærker samt sende hilsener og varm julestemning videre til familie og venner.

Royal Copenhagen Amagertorv byder frem til årsskiftet velkommen. 

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!