Stafetløb med fokus på liv, håb og mod

Stafet for LivetFoto: Stafet for Livet.

I et døgn sætter Stafet for Livet på Frederiksberg fokus på kræft. Stafetten fungerer som en indsamling til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstørrelse.

Til august afholdes Stafet for Livet for sjette år i træk på Frederiksberg. Stafetten, der varer et døgn, er en gren hos Kræftens Bekæmpelse og arrangeres udelukkende af frivillige.

Udover løb byder dagen på aktiviteter for børn, mad, underholdning samt den store lysceremoni, der er blevet en tradition for stafetten. Når mørket melder sig, dæmpes musikken, og alle deltagere samles for at mindes dem, der aldrig kom hjem.

Stafet for Livet på Frederiksberg

Foto: Ved lysceremonien tændes lysposer for at mindes.

Fokus på det positive

I modsætningen til andre indsamlinger vil Stafet for Livet gerne sætte fokus på andre dele af kræft. Livet, håbet og modet er i centrum. Netop det er grunden til, at Kerstin Joachimsen, der er formand for Stafet for Livet på Frederiksberg, meldte sig som frivillig.

– Stafetten skiller sig ud fra andre indsamlinger, da vi her i fællesskab samler ind til Kræftens Bekæmpelse. Men også fordi, fokus primært ligger i at have det godt, sjovt og dårligt. Alle de følelsesspektre man kan komme igennem på 24 timer, forklarer Kerstin Joachimsen.

Idéen med stafetten er, som Kerstin Joachimsen beskriver det, at “efterligne” et kræftforløb. Et kræftforløb er utrolig hårdt at gå igennem alene og ligeledes er dét at løbe en stafet uden et hold. Men har man et hold af venner, familie eller kollegaer, kan det gøre begge forløb en smule lettere.

Praktiske oplysninger

Stafetten afholdes den 26. – 27. august på og omkring Skolen på La Cours vej. For at deltage i stafetten kan man enten tilmelde sig et allerede eksisterende hold eller samle sit eget. Tilmeldingen foregår på Stafet for Livets hjemmeside. Det koster 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn og unge under 18 år. De tidligere år har flere hold valgt at starte deres egen indsamling til Kræftens Bekæmpelse. Nogle vælger at sælge lysposer, mens andre søger sponsorer. Det er dog ikke et krav fra stafettens side, at holdene skal starte deres egen indsamling.

Læs mere om Stafet for Livet og tilmeld dit hold her.

 

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!