- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Siciliansk vesper
16. maj 2015 - 14. juni 2015
DKK125 – DKK895Intet operaår er fuldkomment uden en opera af Verdi. Og denne sæson byder Det Kongelige Teater på et sjældent møde med et af komponistens mest oversete mesterværker – Siciliansk vesper
I 1282 gjorde den italienske befolkning på Sicilien oprør mod det franske overherredømme. Operaen fortæller en gribende historie om troskab, revolution og menneskets længsel efter at leve frit. Forestillingen rejser det eviggyldige spørgsmål: Hvor langt vil du gå for friheden og kærligheden?
Verdi skrev Siciliansk vesper i hælene på populære mesterværker som Rigoletto, Trubaduren og La traviata. Af samme grund har operaen aldrig helt fået den opmærksomhed, den fortjener. Værket hører ikke desto mindre til på listen over Verdis største operaer og stiller store krav til både sangere og musikere.
Forestillingen iscenesættes af den norske instruktør Stefan Herheim. Han er kendt for sine modige nyfortolkninger af klassiske operaer, og er tre gange blevet udnævnt til Årets instruktør af det anerkendte, tyske tidsskrift Opernwelt. Hans iscenesættelse af Siciliansk vesper modtog i 2014 en Olivier Award som Årets bedste opera.