- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Pierre Boussaguet Trio
14. marts 2014 - 25. april 2014
DKK235
Pierre Boussaguet (bass/Frankrig), Jacob Fischer (guitar/Danmark) & Niclas Bardeleben (trommer/Danmark) opfører musik af: Pierre Boussaguet, Michel Legrand og Lalo Schifrin.
En af de helt store oplevelser på The Standard i 2013 var den franske basvirtuos Pierre Boussaguet’s koncert “Portrait Of Niels-Henning Ørsted Pedersen,” og det var svært at forestille sig en mere tilfredsstillende og dybtfølt hyldest til hans afdøde danske mentor.
Pierre blev straks inviteret tilbage til et to-ugers engagement på The Standard. I denne uge vil han optræde med sin egen trio, der blev dannet i 2010 og nu samles for første gang i længere tid – og som inkluderer to af Danmarks bedste musikere, guitaristen Jacob Fischer, som er den tidligere guitarist hos violinisten Svend Asmussen og derforuden har en endeløs række af andre samarbejder bag sig, og trommeslageren Niclas Bardeleben, som også er medlem af Niels Lan Doky’s trio, og som har kunnet opleves på scenen i The Standard med mange projekter, siden klubben åbnede.
Pierre Boussaguet er en fuldendt musiker, der er lige så formidabel en komponist, som han er bassist. Hans skrivestil er meget melodisk, fuld af glæde, humor, lidenskab, klasse, elegance og intelligens. Foruden hans egne kompositioner vil hans trio også opføre musik af de to legendariske komponister, der i øjeblikket er Pierre’s tætteste musikalske samarbejdspartnere (og som tilfældigvis også begge er jazzpianister), nemlig den franske Michel Legrand og den argentinske Lalo Schifrin, som især er kendt som komponisten til ikoniske filtemaer, så som Mission Impossible-temaet.
Billetsalget starter d. 10 februar