- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Marie Bergman
20. april 2014
DKK250
Efter successen med fortolkninger af Allan Olsen-sange er den svenske sangerinde til april klar til at kaste nyt lys over sine egne numre ved koncert i Jazzhouse.
Til april skal den altid aktive sanger så fortolke sig selv, når hun tager på en eksklusiv turné i trio-format til Danmarks tre største byer – med et nyt album hvor hun ser tilbage og tager nye livtag på sange fra starten af karrieren og frem til i dag.
Numre som ”Brevet” og ”Sang til Iris” fra 70’erne. 80’ernes ”Till Alla Hjärten” og ”Mjuke Linser”. Eller nyere indslag som ”En fri röst: ”Ideen med denne cd er at løfte mine sange ind i nutiden. Altså ikke en opsamlings-cd på anden måde end at sangene præsenteres i ny belysning, af den jeg er i dag”, siger Marie Bergman og fortsætter: ”Ingen nostalgi – blot sange med liv i som stadig dufter….”
På scenen i Danmark ledsages Marie Bergman bl.a. af sin følgesvend siden 80’ernes start, Lasse Englund på guitar og diverse strengeinstrumenter.