- Denne begivenhed er allerede afholdt.
I Føling – en krigsballet
17. januar 2015 - 18. februar 2015
DKK200Den Kongelige Ballets kompagni i kompagniet, Corpus, har inviteret instruktør Christian Lollike inden for i danselaboratoriet og givet ham en krævende udfordring: Han skal instruere en danseforestilling med dansere fra Den Kongelige Ballet og danske krigsveteraner, der har været udsendt til Afghanistan
Krigen i Afghanistan begyndte i 2001, og fra starten deltog danske soldater side om side med amerikanske og engelske soldater. 43 soldater vendte aldrig hjem til Danmark igen. Flere hundrede vendte hjem med sår på krop og sind.
En af dem er krigsveteranen Martin, som til juni kan opleves på scenen i Skuespilhuset:
Pludselig stod jeg der med et skarpladt gevær, der både kunne redde liv og være dødbringende. Det er et kæmpe ansvar at få som 22-årig. Jeg selv trivedes med at have det ansvar på mine skuldre, fordi jeg kunne gøre brug af alt, hvad jeg havde lært. Men jeg tror, at det er dét ansvar, der gør, at folk kommer hjem med psykiske problemer, for det kræver sin mand at kunne klare sådan et konstant pres i seks måneder. Og når du er udsendt, har du aldrig muligheden for at smide det ansvar.
I FØLING – en krigsballet koreograferes af Corpus’ kunstneriske ledere Esther Lee Wilkinson og Tim Matiakis, og udover dansere fra Den Kongelige Ballet har der også været en casting for at finde de soldater, der skal medvirke i forestillingen.