- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Golden Days på Nationalmuseet: Håndgranater og portvin, og mandens kamp for overlevelse
10. september 2014
DKK50Foredragsaften med portvin i herreklubben, Dronernes Klub, der har taget ophold i Nationalmuseets festsal.Tre af Nationalmuseets vidende og vittige inspektører giver en underholdende indføring i datidens nye mandeidealer og udtryk for mandighed.
På Flanderns marker i 1914 gik klassiske mandeidealer såsom ridderlighed og ære under i et ragnarok skabt af den industrielle krigsførelse. Selvom Danmark ikke sendte soldater til fronten, men forholdt sig neutrale, betød det ikke isolation. Også i Lilleputstaten søgte mændene efter nye udtryk for de klassiske idealer, ikke mindst i lukkede herreselskaber.
Foredrag med portvin:
1. Christian Sune Pedersen: Æresbegreber og mandlige idealer.
2. Jesper Kurt-Nielsen: Den heroiske opdagelsesrejsende.
3. Mikkel Venborg Pedersen: Herrebeklædning og identitet.