Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Paula Modersohn-Becker

5. december 2014 - 6. april 2015

DKK110

Louisiana arrangerer den første store udstilling i Skandinavien af den tyske maler Paula Modersohn-Becker (1876-1907). Udstillingen omfatter ca. 100 malerier og tegninger.

Udstillingen præsenterer Paula Modersohn-Beckers særegne produktion, en kunstner med status som en af den tyske modernismes radikale fornyere. Hun er kendt for at være en af de allerførste, der bringer de moderne, franske impulser ind i tysk maleri, dvs. inspirationer fra malere som Cézanne og Gauguin, som hun studerede i Paris. Men hun er også kendt for sit nye blik på især kvindefiguren og for et værk, der skaber en særlig forening af det ikke-idylliserende og det arkaiske. Det gælder både i landskabsmalerier og figur-billeder, og ikke mindst i hendes fremstilling af kvinder og børn, af moderfiguren og hende selv.

Paula Modersohn-Becker slog rod i den nordtyske kunstnerkoloni i Worpswede uden for Bremen men tilbragte flere perioder i Paris. Flere af hendes værker indgik i nazisternes udstilling med ”Entartete Kunst” i 1937. Hun er desuden kendt for sit nære venskab med digteren Rainer Maria Rilke, hvis Requiem für eine Freundin er skrevet til hende. Paula Modersohn-Becker døde kun 31 år gammel efter at have født sit første barn, og hendes oeuvre er således en kort men intens og ganske unik produktion.

Detaljer

Start:
5. december 2014
Slut:
6. april 2015
Pris:
DKK110
Begivenhed Kategorier:
, ,
Hjemmeside:
www.louisiana.dk

Sted

Louisiana
Gl. Strandvej 13
Humlebæk, 3050 Danmark
Telefon:
49 19 07 19
Hjemmeside:
http://www.oplevbyen.dk/kunst/louisiana/

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!