Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Emil Nolde workshop

28. august 2014

DKK135

Himmel og hav! Art+aften med fokus på Emil Noldes ekspressive farvebrug.

Eksplosive farvesammensætninger og dramatiske naturgengivelser spiller hovedrollen i sensommerens Art+ øvelser inspireret af Emil Nolde. Med udgangspunkt i Noldes fantastiske Søstykker, hvor heftige farver og vilde penselstrøg sætter himmel og hav i bevægelse, går vi på opdagelse i forskellige måder at tolke og gengive naturen på. Værkerne i Nolde udstillingen og udsigten fra Louisianas park giver afsættet for kreative øvelser, vejledt af Louisianas Kunstformidler, mag. art. Line Ali Chayder.

Inspireret af Noldes eventyrlige akvareller, hvor lysende øer af farve inddæmmes af sort tusch, forsøger vi at gøre Nolde kunsten efter, når vi presser naturens store drama ned i akvarellens intime format. Kurset introducerer til Noldes metode og tankerne bag hans kunst. Første del af aftenen foregår i udstillingen, anden del i museets park, hvis vejret er med os, og ellers i Louisianas mødelokale.

En ART+ Aften er et tilbud til dig, der har tid og lyst til et enkelt, levende og engageret kunsttræf. Du får mere at vide, men der er også plads til det skæve, og til at du som deltager selv kan “lege” med. Plusset i ART+ skal tages helt bogstaveligt, for tema og indhold vil variere. Og selv om Louisianas kunstformidlere introducerer og skaber rammerne, er du og de øvrige deltagere også med til at påvirke, hvordan aftenen folder sig ud.

HVOR: Mødested i Foyeren ved museets indgang.
PRIS: Kr. 125 (+gebyr kr. 10)
Prisen inkluderer et glas vin, kaffe eller te.
Eksklusiv entré til museet.

Detaljer

Dato:
28. august 2014
Pris:
DKK135
Hjemmeside:
www.louisiana.dk

Sted

Louisiana
Gl. Strandvej 13
Humlebæk, 3050 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
49 19 07 19
Hjemmeside:
http://www.oplevbyen.dk/kunst/louisiana/

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!