- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Eremitageløbet
4. oktober 2015
GratisTag familien med en tur i skoven, lyt til fuglefløjt fra oven og sæt benene i frit løb over slettens grønne svøb
Gør som 600.000 andre har gjort før dig! Nyd en søndag i Dyrehaven med garanti for energisk selskab på den 13,3 km lange rute i naturskønne omgivelser. Turen byder på udsigt over Øresund og næring til romantiske drømme, så du først opdager de mange tilbagelagte kilometer, når Eremitageløbet er overstået.
Gyldendals Store Danske Ordbog fortæller, at “eremitage” oprindelig er betegnelsen for en eremitbolig, hvor ejeren kunne trække sig tilbage i fred og ro. Det er et andet sceneri, der vil udspille sig den 4. oktober, hvor Eremitageslottet, det kongelige lystslot, højst på sletten er udgangspunkt for motionsløbets flere tusinde deltageres kropslige udfoldelse blandt skovens naturlige indbyggere.
Eremitageløbet er et samarbejde mellem BT, Københavns Idræts Forening og Københavns Skiklub. Forhåndstilmelding er i gang. Ny tilmelding kan ske fra 7. maj 2015.