- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Die (S)panische Fliege
8. marts 2014 - 9. marts 2014
DKK95 – DKK395
Absurd, overraskende og overvældende morsom er kodeordene, når Volksbühne fra Berlin gæster Det Kongelige Teater med en revitalisering af en gammel Arnold og Bach-farce.
Skeletterne vælter ud af ringbindene i familien Klinkes dagligstue. Her møder vi den sennepsgulklædte, -fabrikerende og -konsumerende Klinke-familie, der udover sennep interesserer sig stærkt for at få giftet datteren i huset bort til en ven af familien.
Datteren interesserer sig dog ikke synderligt for sennep og slet ikke for at blive giftet bort. Og mens diskussionen om ægtestand og forældres vilje tager fart, viser det sig, at Hr. Klinke ikke er helt så fin i kanten, som hans moralske matrone af en stramtandet kone kunne ønske sig.
Frank Castorf har med sit teater Volksbühne tidligere gæstet Det Kongelige Teater med H.C. Andersens Snedronningen og Wagners Mestersangerne.