Vega hylder den danske sangskat

Foto: Golden DaysFoto: Golden Days

Under Golden Days Festivalen slår Vega dørene op for en anderledes koncert, hvor du selv kan synge med og dykke ned i vores fælles musikalske kulturarv

Festivalen belyser kulturarven og dens aktuelle betydning, herunder også den musikalske. Den 12. september byder VEGA, Højskolerne og Kulturanstalten derfor på en aften fyldt med fællessang, store talenter og toner fra den rige danske sangskat. Her er du ikke blot tilskuer, men får selv lov til at sætte dit præg på koncertens vokallyd og endda dens program.

Dirigent Michael Bojesen er vært og guider publikum, og en række danske musikere optræder med sange, de har en personligt tilknytning til. Du kan glæde dig til at genhøre sange fra Højskolesangbogen og andre sange, som samler os og vækker minder og følelser.

Syng med din sidemand
Den danske sang er en ung blond pige, men alle kan synge med denne aften, hvor folkeligheden og fællessangen bliver hyldet. Sangene kender vi allesammen fra store begivenheder som fodboldkampe, højtider og familiefester, men i en sal fuld af sangglade mennesker får de nyt liv og aktualitet.

For dig, der hellere vil lytte og inspireres, vil danske musikere, kendte som spirende stjerner opføre sange, der betyder noget særligt for dem. Du kan for eksempel glæde dig til at høre Suspekt, Dodo fra Dodo & The Dodos, Silas Bjerregaard fra Turboweekend, Christian Hjelm, Kjartan Arngrim fra Folkeklubben, Ida Wenøe og Katinka. Flere kunstnere bliver løbende føjet til listen.

Sæt dit præg på programmet
Du kan endda selv bidrage til aftenens program med en sang, der har en personlig betydning for dig ved at skrive til sangskat@vega.dk. Publikums udvalgte sange offentliggøres af Vega den første uge i september.

Praktisk info
Dørene åbner kl. 17 og koncerten starter kl. 18. Billetter købes på Billetnet.dk eller Vega.dk
Læs mere om arrangementet på Golden Days’ hjemmeside eller på Vegas hjemmeside

Læs om årets Golden Days Festival her

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!