Udstilling: “Fællesskab din by”

1024px-Gammel_Dok_-_DACedited

Borgeraktivitet og initiativer i forhold til, hvordan ens egen by skal se ud, danner rammen for udstillingen “Fællesskab din by” på Dansk Arkitektur Center (DAC).

DAC

Med direkte adgang til Københavns Havn ligger DAC i Danmarks første tørdok, som blev anlagt i 1739. Så længe har DAC dog ikke været til stede i huset, men flyttede ind i 1986. Formålet med DAC’s virke er at skabe en bred interesse for arkitektur, by og landskabsudvikling, hvilket netop er, hvad de forsøger i forestående udstilling, som lanceres på Dronningens fødselsdag d. 16. april og varer indtil 7. juni.

Udstillingen

“Fællesskab din by” tager udgangs punkt i de mennesker som med initiativ og engagement sætter ideer og projekter i  gang i byen, som dermed udvikler sig på baggrund af borgeraktivitet og incitamenter fra byens egne indbyggere. Udstillingen bidrager til fejringen af 100-året for revideringen af grundloven, ved at give et indblik i den måde, som den danske tradition har i at skabe fællesskaber, inddragelser og borgerdrevne initiativer når det gælder arkitekturen.

Arrangementer i udstillingen

Udstillingen byder på flere arrangementer i løbet af perioden, hvor udstillingen vises til offentligheden.

  • Spout Meet #6 – Demokrati (15. april)

Arrangementet, med et tværfagligt panel, debatterer de demokratiske processer, inkluderende byplanlægninig og meget meget mere.

  • Gåtur: Slotsholmen – en ø i byen

Med fokus på demokratiske processer og fejringen af grundlovens revidering i 1915, så er det meget naturligt at kigge forbi huset, hvor folkets repræsentanter sidder; Christiansborg. Gåturen giver dig lidt viden om Slotsholmen og de kulturinstitutioner der også ligger på på øen. Arrangementet finder sted hver søndag kl 14. i udstillingsperioden.

  • Take Over by Urbania CPH

Kunne det tænkes, at vi i fremtiden må genopfinde måden at bo på i byen? Bybofællesskabet Urbania CPH har netop tænkt disse tanker og inviterer til debat om, hvordan vi fremover skal leve og bo sammen. Hvordan giver vi plads til alle i samfundet, når vi alle har forskellige behov? Deltag i debatten 13. maj fra 19-21 i Dansk Arkitektur Center.

Der er mange flere arrangementer i udstillingsperioden, og du kan se alle sammen her.

 

 

 

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!