Den Lille Havfrue

Hele Danmarks havfrue er en lille skulptur med en stor tiltrækningskraft. Hun betragtes verden over som et nationalsymbol for Danmark og er en af københavns største turistattraktioner

Figuren, der er kendt fra H.C. Andersens eventyr, er i sin udformning inspireret af Henri Chapus skulptur af Jeanne d’Arc og af danserinden Ellen Price, der havde legemliggjort havfruen i en ballet på Det Kongelige Teater til musik af Fini Henriques.

Kone som model
Skulpturen, som er lavet af bronche, var en gave til København, skænket af brygger Carl Jacobsen og udført af billedhuggeren Edvard Eriksen. Som model til skulpturen brugte Edvard Eriksen sin kone, Eline Eriksen. Statuen blev opstillet permanent på Langelinie den 23. august 1913.

Er det virkelig det hele?
Skuffelsen i turisternes øjne har før lyst ud af dem, da forventningen til attraktionen var noget højere end, hvad virkeligheden bød dem. I mine øjne viser skulpturen dog på fornem vis, den stemning, som historien om havfruen indeholder. Havfruen som nedslået ser op mod menneskenes verden, som hun desværre ikke kan blive en del af.

Praktisk information

Adresse
Langelinie
2100 København Ø

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!