Studiestræde

I Studiestræde fornemmer man, hvor gammel København er. Her fletter biler, fodgænger og cyklister sammen, hvilket både skaber kaos, men også charme.

Det er her i gaden og i gaderne omkring, hvor du finder mindre kendte butikker, cafeer og kaffebarer. Skal man på tur ind til byen skal man forbi området omkring studiestræde.

Historien i gaden
Studiestræde har tidligere haft andre navne. Indtil 1475 hed gaden Rådhusstræde, hvilket stammer fra byens andet rådhus, som lå på hjørnet af Nørregade. Da rådhuset efterfølgende blev flyttet til Gammeltorv, hed gaden Gammel Rådhusstræde. Første gang man Studiestræde nævnes er i 1528.
Studiestræde gemmer på mange gode og dramatiske historier. Det var f.eks. i nr. 20, hvor Niels Heidenreich, guldsmed og urmager, i 1802 omsmeltede de to berømte guldhorn. Der findes ligeledes en dramatisk fortælling af teaterhistoriker, Thomas Overskou om, hvordan englændernes bomber i 1807 regnede ned over området. Det er nr. 8, som danner rammen om fortællingen. Bygningen overlevede nogenlunde, bl.a. takket være værten og hans tjenestepige, som i tre dage slukkede brande og bomber ved hjælp af kar fyldt med vand på alle etager.

Gaden i dag
Studiestræde anno 2015 vrimler med små unikke butikker. Her ligger de små iværksættere, som oftest har et andet sortiment end de store kæder. Derfor kan det kun anbefales at slå turen forbi Studiestræde, hvis du skal på shopping. Tøjbutikker, sandwichbarer, cafeer, SM shop og andre kreative forretninger ligger side om side.

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!