Langelinie

Hvad skal søndagen gå med? Shopping, seværdigheder, arkitektur eller ønsker I blot at nyde en brunch eller kop kaffe ved vandkanten? Langelinie har det hele

Fra Langelinie får du et flot kig mod Operaen på Holmen, og man vil samtidig gå forbi flotte historiske bygninger. Som f.eks. gamle pakhuse.

Turen på Langelinie
Havnekajen giver rig mulighed for at ose i butikker. Outlet butikker ligger op af hinanden, og udvalget varierer fra modetøj, sportstøj, brugsgenstande osv. Der er stort set butikker for en hver smag. Ofte til fordelagtige priser. I sommerperioden får Langelinie en ekstra seværdighed, da København i løbet af årene er blevet en populær by for krydstogtskibe. Den dybe havn gør det muligt for enorme skibe at lægge til kaj.

Derudover vil en gåtur også afsløre adskillige spændende historiske monumenter. Den Lille Havfrue kender de fleste vist, men også søhelte som Ivar Huitfeldt hyldes, med et storslået monument, på Langelinie

Langelinie i historien
Historisk set har Langelinie dannet ramme om en af de mest mytiske og mest omtalte begivenheder i Danmarkshistorien. Slaget på Rheden. Slaget foregik faktisk direkte ud for den nuværende Langeliniepavillion. Hvis man kender lidt til gadenavnene på Østerbro, så finder man hurtigt ud af, at slag som disse skaber nationalikoner. F.eks. har kommandørkaptajn Steen Bille, kommandør Peter Willemoës og Øverstkommanderende Olfert Fischer, som alle havde en hovedrolle i slaget, lagt navne til gader i København.

Desuden skal man huske at glæde sig over muligheden for at færdes på Langelinie. Det var først i 1848, hvor der blev fri adgang til alle spadserende.

Praktisk information

Adresse
Langeliniekaj
2100 København Ø

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!