Træt af æbleskiver? Så prøv det tyske julemarked

Det tyske julemarked på Højbro Plads.Foto: Deutsch Julemarked.

Frohe Weinachten! Oplev ægte tyrolerstemning og Glühwein på det tyske julemarked i hjertet af København.

Man skal ikke rejse langt for at få en smag på ægte tysk julestemning. Midt på Højbro Plads spreder duften af currywurst og familien Reichmans hjemmelavede glühwein (gløgg) sig nemlig mellem de hyggelige alpehytter, som udgør dette års Deutsch Julemarked. Her kan man købe mange tyske specialiteter såsom bratwurst og krakaurpølser, Tempranillo-vin og æblepunch. Skulle hjemveen trænge sig på, kan man desuden finde lækre, danske julegodter, men også internationale lækkerier som norsk håndværk, færøsk uld og italienske specialiteter.

Julemanden med sin kane

Alpehytterne byder ikke kun på spændende ting og forskelligt godt til maven, men også på god gammeldags hygge. De er alle pyntet med 180.000 funklende julelys, og rundt på tagene kravler de små nisser rundt. Hvis man er heldig, kan man tilmed få lov til at hilse på julemanden. Han har parkeret sin kane på Deutsch Julemarkedet og besøger stedet hver torsdag til søndag mellem kl. 13.00 og 17.00.

Deutsch Julemarkedet er åbent indtil den 23. december. Åbningstiderne er søndag til torsdag kl. 11.00-17.00, fredag kl. 10.00-20.00 og lørdag kl. 10.00- 19.00. Entré er gratis.

Du kan læse mere om Deutsch julemarkedet på Højbro Plads her.

 

 

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!