To fotoudstillinger om arkitektur og samtidsfotografi

vi_byggede_et_hus2

Efteråret er på vej og kulden nærmer sig, men bare rolig. Inden døre kan du opleve to forskellige fotoudstillinger, der sætter blus under din diskussionslyst.

Fotografisk Center viser udstillingen ‘Bending the Frame’, en fotoudstilling, der udforsker samtidsfotografiets og mediernes betydning.
‘Vi byggede et hus’ på Det Nationale Fotomuseum er skabt af Julie Boserup og Søren Lose, på baggrund af to års research i Det Kongelige Bibliotek. Udstillingen handler om arkitektur, drømme og destruktion.

Bending the Frame – Fotografisk Center

Bending the Frame er en kunst-og kulturhistorisk udstilling med fokus på samtidsfotografi og medier. Udstillingen opfordrer til diskussion af fotografiets betydning for det moderne menneske. Dagligt bliver vi bombarderet med fotos gennem nyhedsmedier, sociale medier og internettet. Men hvad betyder det for vores samfund og for den offentlige bevidsthed?

Bending the Frame er skabt af en række forskellige kunstnere, og kan opleves frem til den 23. oktober

Læs mere om udstillingen Bending the Frame lige her.

‘Vi byggede et hus’ – Det Nationale Fotomuseum

‘Vi byggede et hus’ er en udstilling om arkitektur, drømme og destruktion, skabt af billedkunstnerne Julie Boserup og Søren Lose. I to år har de gennemsøgt Det Kongelige Biblioteks arkivs mere end 17 millioner historiske fotografier. I udstillingen gør Boserup og Lose sig en række forsøg, for eksempel om man kan bygge et fotografi. De undersøger arkitekturens betydninger og, hvordan arkitekturen bliver repræsenteret i fotografiet.

‘Vi byggede et hus’ vises på Det Nationale Fotomuseum i Det Kongelige Bibliotek helt frem til den 4. februar.

Læs mere om udstillingen ‘Vi byggede et hus’ her.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!