Swingende mandags-jazz i “paradis”

Nyd en aften med swing og jazz når Monday Night Big Band spiller koncert hos Paradise Jazz i Huset-KBH.

Næsten hver måned i 16 år har big bandet spillet koncert mandag aften, og traditionen holdes i hævd den 21. marts, hvor du kan glæde dig til en aften med swingende jazztoner og højt humør.

Fremragende musikere

I årenes løb har big bandet bestået af mange forskellige musikere, og bandleder, pianist og komponist Niels Jørgen Steen har altid formået at holde et højt kvalitetsniveau. For tiden kan man for eksempel finde førsteklasses saxofonister som Jens Søndergaard, Jan Harbeck og Tomas Franck bag pultene.

Underholdende musikoplevelse

Musikken er inspireret af store amerikanske bands som Duke Ellingtons og Count Basies orkestre, der var toneangivende i swingtiden og den efterfølgende bebop-periode.
Udover at være en dygtig orkesterleder har Niels Jørgen Steen også talent for at præsentere musikken og musikerne på særdeles underholdende vis.

Koncerten finder sted mandag den 21. marts kl. 21.
Billetter kan købes både i forsalg og i døren fra kl. 20.30

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!