Svend Wiig Hansen i Clausens Kunsthandel

Svend Wiig Hansen i Clausens KunsthandelFoto: Svend Wiig Hansen. Til en ven. 1966. Tusch.

Retrospektiv udstilling med kunstneren Svend Wiig Hansen bl.a. med nye ikke tidligere udstillede ting.

Clausen Kunsthandel i Toldbodgade har åbnet dørene for en retrospektiv udstilling med den store, danske kunstner, Svend Wiig Hansen (1922-1997).

Udstillingen byder på eksempler på Svend Wiig Hansens kunst fra hele hans produktive periode, men bemærkelsesværdigt også noget af det sidste han lavede, ja noget er endda aldrig udstillet før. De fleste af værkerne stammer fra familiens private samlinger – og her er både små tuschtegninger, store blyantstegninger, oliekridt, gouacher samt tre store oliemalerier.

Både billedhugger, maler og grafiker

Svend Wiig Hansen var uddannet på Kunstakademiets Billedhuggerskole i 1946-50, og arbejdede både som billedhugger, maler og grafiker. Han var kendt for at dyrke vidt forskellige udtryk – lige fra små tegninger til store rumudsmykninger, som det bl.a. er sket i Kastrup Kirke, hvor store aluminiumsplader dækker det meste af kirkerummet.

Udstillingen kan ses indtil 5. marts – tirsdag til lørdag i tidsrummet 11.00-1700 hos Clausens Kunsthandel, Toldbodgade 9, 1253 København K.

Læs mere om udstillingen med Svend Wiig Hansen hos Clausen Kunsthandel her.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!