Supercykelstier, der giver bilen baghjul

Foto: Sekretariatet for SupercykelstierFoto: Sekretariatet for Supercykelstier

Hvad er hurtigst: bilen eller cyklen? Mange vil instinktivt svare bilen, men med supercykelstierne kan du suse afsted til arbejdet på rekordtid.

Det er Region Hovedstaden, der sammen med mere end 20 kommuner står bag initiativet, der stadig vokser og har ambitioner om at skabe et helt net af brugervenlige cykelstier.

En helt almindelig cykelsti – bare bedre

Supercykelstierne er for dig der, er træt af skulle lede efter en parkeringsplads, betale for dyr benzin, sidde fast i lange køer eller få urolige ben på grund af dit stillesiddende arbejde. Ved at droppe bilen og cykle til og fra arbejdet, får du masser af frisk luft og ser mange flere sider af byen og naturen på din vej.
En Supercykelsti retter sig mod pendlernes behov ved at forbinde knudepunkter som boligområder, uddannelsesinstitutioner og områder med mange arbejdspladser. Samtidigt følger de så vidt muligt den mest direkte rute, med få stop og plads til at holde dit eget tempo. Komforten for dig som cyklist er højt prioriteret med en jævn asfalt på stierne og høj grad af vedligehold som for eksempel snerydning om vinteren. Flere steder kan du endda også få ekstra service som grønne bølger, nedtællingssignaler, cykelpumper og fodhvilere.

Flere cyklister skaber bedre byliv

Hver dag pendler godt 125.000 mennesker ind og ud af København til arbejde eller uddannelse. I dag vælger 16.000 af dem cyklen. Formålet med at skabe flere gode cykelstier på de lidt længere strækninger er at tilbyde et konkurrencedygtigt alternativ til biler og kollektiv trafik. Flere cykelpendlere i forhold til bilister er til gavn for miljøet og skaber mindre trafik og trængsel i byen. Samtidig får man motion, bliver sundere og får færre sygedage.

Ruterne

Disse to naturskønne ruter med udgangspunkter fra København er allerede anlagt:

Albertslundruten
Længde: 17,5 km
Kommuner: København, Frederiksberg, Albertslund, Rødovre og Glostrup
– På ruten kommer du blandt andet forbi Damhussøen, Harrestrup Å, Roholmparken og Vestskoven. Se mere her.

Farumruten
Længde: 21 km
Kommuner: København, Gladsaxe og Furesø
– På denne rute kommer du forbi Utterslev Mose, Høje Gladsaxe Park, Store Hareskov og Farum Sø. Se mere her.

Der er mange flere ruter i støbeskeen, som er sat til at åbne mellem 2015-2018. Blandt andet en rute fra København til Ishøj og en rute gennem Frederiksberg og København.
www.cykelstier.dk kan du også planlægge din helt egen cykelrute og printe en vejledning og et kort ud.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!